Lovgivning bremser velfærdsteknologien

AARHUS: - Der er i dag store muligheder for at forbedre tilbuddene til borgere med teknologi, men vi må ikke stille de løsninger til rådighed, fordi det strider mod lovgivningen. De teknologiske muligheder er foran de lovgivningsmæssige muligheder, og det giver dilemmaer, som det er på høje tid, at vi begynder at beskæftige os med.

Sådan lød det fra rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, Jette Skive, da hun onsdag åbnede konferencen 'Digital Velfærd eller Omsorg?' på Dokk1 i Aarhus, hvor dknyt var til stede.

På programmet var særligt de juridiske og etiske udfordringer, som kommunerne i stigende grad oplever, når de tager nye intelligentente velfærdsteknologier i brug.

Må Susanne fx overvåge sin demente mand med et kamera, som hun kan tænde fra afstand, når hun via de sensorer, der er installeret i deres hjem, modtager en sms om, at der er risiko for, at hendes mand er faldet?

Hvilket hensyn vejer højst? 
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt, selvom kameraet ville være en stor hjælp for Susanne. Dels fordi hendes mand ikke har givet samtykke til overvågningen, og dels fordi parret modtager kommunal hjemmepleje.

For hvad gør man, når nu Susannes mand ikke længere er i stand til at give det nødvendige samtykke? Og hvad gør man med kameraet, mens hjemmeplejen er på besøg? Skal kameraet blot slukkes, eller skal stikket helt tages ud af kontakten for at sikre, at Susannes private vågning over hendes mand ikke bliver overvågning af kommunalt ansatte? Og hvilket hensyn vejer egentlig højst; hensynet til Susannes behov for mere hjælp i hverdagen eller hensynet til hendes mands integritet?

Et supplement eller en erstatning? 
Dette - og en lang række andre dilemmaer - blev vendt og debatteret i løbet af dagen blandt deltagerne, som i høj grad bestod af kommunalt ansatte, der både nikkede genkendende til de etiske udfordringer, der opstår i mødet med de mange nye muligheder, og stopklodserne, som lovgivningen på nuværende tidspunkt betyder for udrulningen. 

Rækken af oplægsholdere deltog og bidrog også til debatten. Jacob Birkler, filosof og medlem af og tidligere formand for Etisk Råd, fremhævede netop sondringen mellem det menneskelige at våge og det teknologiske at overvåge og præsenterede det, han kaldte den velfærdsteknologiske lakmusprøve: At stille spørgsmålet, om teknologien er et supplement eller en erstatning? Og i de tilfælde den er en erstatning, hvorvidt den så kan fravælges?  

To advokatfuldmægtige fra Kammeradvokaten, Kirsten Marie Petersen med speciale i personadata- og forvaltningsretlige problemstillinger og Rasmus Grønved Nielsen med speciale i offentligt forvaltning, it og digitalisering, bidrog også med interessante perspektiver i deres oplæg, hvor de fremhævede, at jura ikke behøver at være en stopklods, men kan være en værdifuld ramme, hvis den integreres i takt med den digitale udvikling.

Kan man skabe nærvær på afstand? 
At der i en årrække har været et uhensigtsmæssig stop i udvikling af lovgivning på området, var der mere eller mindre enighed om. For det er velfærdsteknologiens største udfordring og dilemma her og nu, at området er så komplekst, at det både involverer forvaltningsloven, socialloven, sundhedsloven, persondataloven samt retplejeloven, hvilket gør det vanskeligt at navigere. 

Det vakte således glæde i salen, da Liselott Blixt (DF), formand for Folketingets Sundhedsudvalg, via en Skypeforbindelse kunne fortælle, at der i løbet af den kommende måned kommer et lovforslag i høring, som netop skal regulere området for samtykkeerklæringer - en høring, hun opfordrede alle til at deltage i. Hun kunne desuden oplyse, at udvalget arbejder på en regulering af området for overvågning, og her lød ligeledes en opfordring til at medvirke aktivt i arbejdet. 

At Liselott Blixt netop var med på en Skypeforbindelse gav samtidig forsamlingen anledning til - i realtime - at vurdere, om Jacob Birkler havde en pointe, da han forklarede, at de mange nye teknologier og kommunikationsmuligheder jovist er smarte og åbner mange nye muligheder, men retorisk spurgte, om man nu også kan være nærværende på afstand?

Konferencen var arrangeret af Aarhus, Viborg, Hedensted, Viborg og Syddjurs Kommuner samt velfærdsteknologivirksomhederne Welfare Tech og CareWare.